08/06/2026 0 Kommentarer
"Hvor er mormor nu?" - et børne/familiearrangement om sorg og savn
"Hvor er mormor nu?" - et børne/familiearrangement om sorg og savn

Velkommen til et arrangement, hvor det skal handle om døden og de følelser og spørgsmål, der følger med, når vi mister dem, vi elsker.
Kathrine Kofod og Pia Øland samler det hele til et enkelt og nærværende arrangement i børnehøjde, hvor børnekoret også vil synge for os. Undervejs vil der også være mulighed for at tænde lys for én man har mistet eller tænker på.
Programmet ser sådan her ud (ca.-tider):
16.15: Drop-in - Her er der mulighed for at dekorere lys, male på glas eller lave fine sommerfugle. I kommer bare, når det bedst passer, og kan I ikke nå at være med til det kreative, så er det også helt okay
17.15: Vi spiser sammen
17.45: Vi går i kirken til fortælling og sang
18.15: Vi siger tak for i dag
Alle er hjertelig velkomne.
Det koster 40 kr. for voksne for spisning, gratis for børn.
Tilmelding på mail til: katko@km.dk eller via tilmeldingsformular.
Kommentarer