
15/09/2025 0 Kommentarer
Brunch og Byvandring
Brunch og Byvandring

En dejlig dag med byvandring, Skattejagt for børn og familier, Social dining med brunch buffet (kun tilmelding), besøg i kirken, som er en af områdets ældste kirker – og hele dagen vil der være hygge for børn og voksne i Sognehuset. Der kan ved Sognehuset fra 9.30 -15 købes BMO, pølsehorn -og lækre kager ved MeNaTekets Venners bod og dejlig kaffe fra “Kaffebastardens” vogn.
Om skattejagten: Ved at følge Skattekortets rute kommer man rundt til børnenes gode spots i byen. Hvert sted er en lille opgave, der skal løses. Der er to slags opgaver, en for Børnehave/indskolingstrinnet og en for mellemtrinnet. Der er saftevand og en lille præmie til alle børn, der har gennemført og kommer retur til sognehuset med udfyldt opgave skema.
Program:
Kl. 9.30 Brunch for børn og voksne (Kun ved tilmelding – først til mølle på https://menateketsvenner.nemtilmeld.dk/
Kl. 11.00 Byvandring “Barndommens gade” med Gregers Gregersen, der er opvokset og har boet her hele sit liv. En dejlig tur rundt i Øster Hornum med historisk fokus og en rigtig god fortæller. Mødested: Sognehuset ved Øster Hornum kirke kl 10.50.
Kl. 10.00 – 15.00: Ved Sognehuset i Øster Hornum kan der købes lidt spiseligt som fx BMO, pølsehorn og kage ved MeNaTekets Venner`s bod.
Ved “Kaffebastarden”s vogn kan købes og nydes en lækker kop kaffe.
Der kan deltages i Skattejagten i Øster Hornum “Børnenes by”.
Kommentarer